Dreams

WORLDBY et scenarium for 2033

WORLDBY - ”2033 -THE EXPERIENCE CULTURE” - ”2033 - OPLEVELSES Kulturen” part 1

-currently this text is only in danish - you are welcome to translate and post parts you find relevant or take the text to a translation machine and translate there. The text is several years old. If you use the text for any purpose please remember to tell where the text came from. 

- et “FREMTIDS-inspirationskatalog” til design af “the mind and matter society”

Om livet i en bosætning i det 21. Århundrede kaldet WORLDBY.

-En fortælling om en paradisisk fremtid - og om hvordan vi kunne gøre det….hvis vi har lyst……..

skrevet af

Niels Peter Flint

 

“Livets gang år 2033 i WORLDBY”

-indledning til livet i en ecopolis

Det er en sen aftentime den 9.oktober år 2033 og jeg har just fejret min 80 Års dag med et brag af en fest i Mushi Mushi – verdens bedste bade, danse og spiseklub, som jeg vil berette lidt mere om senere. Jeg sidder her og mediterer, sidder i mine egne tanker og tænker over det hele. Livet har været utrolig spændende og Verden ser meget anderledes ud i dag og egentlig har jeg så svært ved at huske hvordan den engang så ud - mangt og meget er sket de sidste 30 År. Jeg befinder mig her på min terrasse på. 25. etage midt i WORLDBY, en “Ecopolis”, eller en eksperimental by, som har rødder tilbage til årerne omkring årtusindskiftet, som et praktisk eksperiment på hvordan fremtidens bosætninger / bysamfund kunne etableres.

Jeg har gennem et langt liv levet af at være designer og har da også haft min indflydelse på denne by – om ikke andet så på min bolig, som jeg selv har designet heroppe over skyerne.  Her er tæt på stjernerne, som igen kan ses fordi byens lys om man så må sige vender indad, lyset findes der hvor der er brug for det.

 

Design i dag.

 

Jeg er selv uddannet designer fra Arkitektskolen i Århus og idag må man sige at det ikke er meget af min fagligt tekniske uddannelse jeg bruger til noget. Design idag er noget helt andet og dog det samme.

Det handler om at skabe smukke rammer om livet – på alle planer. Dvs. ikke kun de fysiske rammer, men helheden. I mange år var design et modefag, og designere lavede ikke ret meget andet end styling. Der blev produceret et utal af ordinære, dekadente, ligegyldige og ikke mindst frygteligt ressourceforbrugende produkter. Det var få gange at man så virkelig ypperlig design, som vi havde set specielt her i Skandinavien tidligere i 1900-tallet. Men det er vendt nu – der skete nogle ting der gjorde at designere pludselig begyndte at opføre sig anderledes og hele branchen som sådan ændrede karakter. Dette skete specielt fordi der blev etableret en række meget anderledes centre verden over, der udelukkende beskæftigede sig med at visualisere og konkretisere visioner for en – skal vi kalde det – bedre fremtid. 

Disse centre startede i begyndelse af dette århundrede og blev kaldt Deep Living (DL) Centers. DL iværksatte projekter over hele verden og bl.a. også med en del designskoler.

DL-projekterene handler stadig om at skabe utraditionelle tværfaglige samarbejder mellem universiteter, uddannelses institutioner, private og firmaer. Nye og meget anderledes projekter blev til og designere blev en form for samleled i denne sammenhæng. Jeg vil berette mere om DL senere

 

”Holistic quality-developers”

 

At være designer idag er mange ting, men først og fremest er vi en en form for ”holistic quality-developers” eller ”Total userexperience developers / designers”. Vi skaber de rammer om livet der skal til for at vi kan få det hele til at fungere. Vore grænser for hvad der er design er meget brede og i det store hele er vi mere en form for ide-generatorer og oplevelses producenter. Det er klart at der er mange der arbejder med form, som man gjorde det i gamle dage. Kunsthåndværket har vundet indpas igen og er en meget stor del af vores samfund idag. Vi kreerer alle mulige ting og services til hinanden og det er alt fra hele spisestel til nye garderober, gigantiske middage og brudevalse etc. Grunden til at dette overhovedet har kunnet lade sig gøre rent økonomisk, er at stort set hele verden blev enig om at der skulle betales ved kasse 1 når der blev skabt forurenende aktiviteter, dvs. at principper som forureneren betaler og livslangt produktansvar blev indført. Denne udvikling har medført at menneskelig arbejdskraft igen er blevet billig, da den dybest set er forureningsfri. 

En del af de, skal vi kalde det kunsthåndværksprodukter vi udvikler idag, laves på en form for delvis industriel produktion. Dvs. at en del af produktet er udviklet industrielt, men viderebaerbejdes af den lokale designer. 

Egentlig industrielt design arbejde findes der ikke meget af i dag, det er stort set overtaget af maskiner, som med meget stor præsicion og dygtighed udfører de forskellige avancerede industri produkter som vi har brug for. Utroligt meget er jo heller ikke at se længere. Teknologien er i mange sammenhænge stort set usynlig og styres af centrale computere eller skal vi kalde det ”ny intelligens”, der igen er i kontakt med vores individuelle personlige agenter og meget af dette udstyr er enten integreret i husenes vægge, køretøjernes eller luftskibenes interiør eller i os selv, som implants. 

Internettet og den globale kommunikation udviklede sig så drastisk i løbet af 20érne at mange idag lever store dele af deres liv i rene virtuelle verdener. Der er mange versioner af livet kan man sige og man kan ”skifte scene” rimelig let. Og disse scener eller hvad vi nu skal kalde det designes med hjælp fra designere, som i tilgift til deres konkrete fysiske designuddannelse idag også arbejder meget med psykologi, mytologi, historie, religion, eventyr etc. som er meget vigtige dele af det design er idag. Sagt på en anden måde: Design idag er udvikling af relevante, udfordrende og opbyggende (og bæredygtige) historier, der er med til at tilfredsstille menneskelige behov. Og som det måske forstås er det langt fra altid konkrete fysiske produkter, men i lige så høj grad rene immaterialle ydelser eller kombinationer af mange forskellige aktiviteter / produkter / materialer eller hvad det nu måtte være, der skaber det færdige design, produkt eller ydelse.

 

Den store forskel på den måde vi arbejder og tænker på idag er nok at vi er meget bevidste om hvad vi gør. Vi følger normer og uskrevne love for relevans og fornuft i forhold til de ideer vi udvikler. Sagt på en anden måde, så skaber vi ikke overflødige og problematiske produkter eller scenarier – og så skal jeg med det samme huske at sige at vi heller ikke er moralens vogtere, måske tværtimod. Designere idag er ofte kontroversielle personligheder, og det er derfor de bruges. Verdenssamfundet har nu forstået at de skæve og anderledes tanker er dem der driver evolutionen og transformationen og på den måde er mennesker, firmaer, organisationer etc. der virkelig tænker radikalt anderledes kommet helt ind på superelite pladsen i popularitet – vel og mærke kun dem, der samtidig sælger, skal vi kalde det ”ordentligt indhold” og velovervejede stærke og fantasifulde (bæredygtige) visioner.

 

Designere idag er engagerede, modige, vilde, frække, flotte, fantastiske, bløde osv. mennesker, der analyserer og responderer på en udvikling, der nemt kunne køre af sporet. Designere er pragmatikere, som formår at visualisere og konkretisere selv meget komplexe problemstillinger og udføre dem i første omgang som scenarier og senere som konkrete produkter, services eller rene immaterielle eller digitale ydelser.

Designere skaber kort sagt oplevelser af sublim (bæredygtig) kvalitet og beskytter verden mod den selv eller rettere OS.

 

EXPERIENCE DESIGN LAB og Deep Living

 

I mit eget tilfælde blev jeg indvolveret eller var med til at starte et nyt design eller udviklingssstudie i år 2001. Det hedder EXPERIENCE DESIGN LAB  og er en del af Deep Living, som er vores skal vi kalde det samlings og udviklingspunkt eller base. DL er først og fremmest en måde at tænke på. Deep Living performers er mennesker der ønsker optimal frihed til at skabe kraftfulde fremtidsvisioner. Deep Living performers tænker langt frem, mindst 7 generationer, det er en del af det man går ind i når man bliver en del af DL. Man så at sige sværger på at man vil leve og arbejde ikke kun for sig selv, men også for fremtidige generationer, dvs. at det man designer, producerer eller udvikler holder for fremtiden også. Og det er ikke altid let at finde ud af om en ny opfindelse, teknologi, materiale, produkt eller design nu også udvikler sig på en sådan måde at det er til gavn for fremtidige generationer. Derfor udvikler DL hele tiden nye kurser, workshops og mange andre ting og aktiviteter, der kan hjælpe medlemmerne med at tænke ikke nødvendigvis nyt, men hjælpe dem med at formulere deres projekter på en sådan måde at de opfylder disse helt enkle krav. 

 

Vi betaler skyhøje afgifter til DL, som samtidig er en form for er en økonomisk og administrativ struktur, der varetager de individuelle medlemmers behov. Eller sagt på en anden måde så har DL overtaget statens rolle for os der er medlem. Via vores arbejde dokumenterer vi at en stor del af vores indkomst går til samfundsgavnlige formål. 

Skattepolitik er idag selvsagt noget ganske andet. Alle der er medlem af DL deler i høj grad de samme synspunkter om verden og dens fremtid, men det er ikke altid det politisk korrekte forum, som mange ofte tror. DL er en meget anderledes struktur eller netværk, som på alle måder lever og ånder hele tiden. Der er taget alle mulige forbehold for at DL skal gå hen og blive en sat og tung organisation, der kvæles i sit eget bureaukrati og selv tilstrækkelighed. DL blev skabt, som et kreativt alternativ for de etablerede store organisationer, multinationale og statsstrukturer, der i starten af dette århundrede i meget høj grad var kørt fast i vanetænkning. 

 

EXDL er mit eget personlige forum, som jeg fortsat arbejder ud fra, men mere om det senere.

 

Den ny økonomi

 

Der har været megen ballade de sidste 30 år. Men herfra terrassen ser det hele vidunderligt roligt ud. Jeg kan se over til den næste bosætning som rager op i vejret, men som ikke synes som en by eller bygning, men mere som en form for stor bakke i landskabet. Her hen på en sen sommeraften blinker der svage lys fra den som var der små bål rundt omkring på bakken. Disse strukturer er meget grønne. De er faktisk i mange tilfælde totalt overbevokset og får derfor denne ”bakke egenskab”.

Nåh, men det var ikke det jeg skulle berette om lige nu.

Vores verden idag er meget ulig det jeg var vant til i min ungdom. Et af de væsentligste områder hvor vi har ændret samfundet totalt, ja hele verdensordenen, er nok indenfor det økonomiske system - vores kunstige økosystem. Vi har simpelthen opfundet et helt nyt “økonomisk system” eller skal vi kalde det en anden måde at dele ressourcerne på globalt. Det hele startede med ”den ny økonomi” engang i starten af dette århundrede, men det var kun starten. Af uransagelige årsager ændrede menneskenes syn på økonomi sig radikalt over en meget kort periode og vi begyndte at fordele vores ressourcer på en anden måde. Selvfølgelig var der mange der så pistolen for tindingen, eller sagt på en anden måde så var der mange meget magtfulde og velhavende mennesker over hele verden der indså at der måtte radikale løsninger til for at løse klodens problemer. 

En af de mange var fx. Ford Motorcompanys nye unge leder. Han startede i 90érne med at bygge såkaldt økologiske bilfabrikker, købe el-bilproducenter og meget andet og hvem skulle have troet det i år 2000. Ford er idag en af verdens største organisationer med millioner af aktionærer og medarbejdere spredt udover tusindtals virksomheder og de fungerer helt anderledes end dengang i 90érne. Ford-imperiet består idag af ene mønstervirksomheder, der viser nye veje i alle sammenhænge og det hele startede altså med et generationsskifte i år 1999.

Ford var som mange andre multi nationale mastodonter med til at præge den ny økonomi kraftigt og dermed var de også med til at ”designe” de nye systemer, der gælder idag og som på mange måder er dem der reddede verden fra totalt kaos.

 

Alle har krav på viden og ressourcer.

 

Et af  de nye “systemer” fungerer på den måde at du fra fødslen tildeles en vis del ressourcer fra jorden. De er delt op i adgang til jord (dyrkning af grønt + opdræt af kvæg - stor forskel på energi-udnyttelse), ikke fornybare ressourcer (olie, metal etc.) og adgang til uddannelse og adgang til Internet og anden informations teknologisk infrastruktur. 

Succesen for systemet skal ses i sammenhæng med en række andre tiltag, som skabte grundlaget for en mere - skal vi kalde det - retfærdig fordeling af verdens ressourcer, og her tænkes ikke kun på de fysiske, men også immaterielle ressourcer, som viden (og ånd).

Tidligt i dette Århundrede, blev produktionsvirksomheder og forbrugere af produkter / materialer baseret på ikke fornybare ressourcer pålagt at betale de reelle omkostninger for verdenssamfundet - og naturligvis også lokalsamfundet. De økonomiske reformer, som blev indført globalt kom til at betyde at menneskelig arbejdskraft pludselig blev “overkommelig” i pris igen. Menneskene kunne pludselig konkurrere mod maskinerne igen, og pris og kvalitet og nærvær kom pludselig på tale igen. Det var ikke tænkt som  lyserød, romantisk Barbie idyl, men faktisk et pragmatisk tiltag til at løse de større og større problemer mennesket havde fået med sin egen identitet, da teknologien tog mere og mere over.

 

Men for at dette kunne lade sig gøre var det nødvendigt at uddanne. De fleste mennesker verden over havde lært at arbejde skulle være hådt og slidsomt, fordummende og bestemt ikke kreativt. Arbejdere verden over havde slidt og slæbt, men nu er det stort set slut, da maskinerne tager over overalt. Nu har piben fået en helt anden lyd. Tidligt i det her årtusinde begyndte arbejde at skulle være udviklende, stimulerende og kreativt. De indiske textilervævere måtte slås mod maskinerne indtil det gik op for dem at den eneste måde de kunne det på var ved at udvikle produkter og relationer, oplevelser og mening i produkterne og i de ydelser som de producerer. Og det er det der sker generelt. Gamle håndværkstraditioner er gået tabt og nye er kommet til. Men det der generelt sker er at alle bliver mere og mere kreative. Maskinerne producerer alt basisstrukturerne og vi producerer alle krydderierne.

Det har påvirket økonomien drastisk fordi der med de forlig der blev indgået også blev lavet en form for global hensigtserklæring, der skulle stoppe fattigdom, men forøvrigt også refdefinere hvad fattigdom er. Og idag er der ved at ske den forunderlige forandring at det at leve et autentisk og rimelig lykkeligt liv anses nu som at være rig. Vi har alle adgang til de materielle goder, men vi har ikke alle adgang – endnu – til det smukke, velfungerende og udfordrende samfund. Det at have mange penge idag er for de fleste uinteressant, det er hvordan livet leves, der viser rigdom.

 

“Teknologitruslen”

 

Det gik op for en del at verden allerede i slutningen af sidste århunderede  at en ny trussel var lige om hjørnet, nemlig robotternes og avatarernes æra – også kaldet AI: kunstig intelligens. Men først de seneste 20 år er alle begyndt at se og forstå at det som blev skabt rundt omkring i robot og nano teknologi laboratorierne var mindst ligeså farligt hvis ikke farligere end a-bomber og hvad homo sapiens nu ellers havde skabt af sindssyge ting i menneskehedens historie her på Jorden. 

En række prominente videnskabsfolk, åndelige ledere og et par enkelte politikere så pludselig skrækscenarierne om robotternes intellektuelle overlegenhed blive en realitet, hvis ikke der skete noget. Så derfor blev etiske komiteer for kontrol og styring af udvikling af nye teknologier, der ville kunne true menneskeheden, etableret. Et globalt etisk normsæt blev vedtaget og blev krævet anvendt i forbindelse med al programmerings arbejde af nye robotter og anden ny intelligent teknologi. En utrolig streng og restriktiv lovgivning blev gennemført og mange nye teknologier blev skrinlagt, da de blev anset for problematiske. 

Desværre er det nok en stakket frist. I dag (2033) ser vi hvor superintelligente vores hjælpere er - og de udvikler sig hele tiden. Vores avatarer er vores virtuelle og virkelige tjenestefolk. De ordner bankforretninger for mig eller køber ind i deres virtuelle shoppingkomplekser. De er skabt eller designet på basis af vores behov, men de udvikler stille og roligt deres egen form for intelligens. Fx. kan vore avatarer blive påvirket til at købe specielle ting på tilbud i det virtuelle supermarked, vel og mærke uden mit samtykke. Dette fører ofte til at min avatar er kommet til at bestille ting hjem som jeg overhovedet ikke ønsker og så må jeg “omprogrammere” - eller rettere prøve at lære den at det må den ikke købe. 

Og dette er kun begyndelsen. Mange af os frygter at der meget hurtigt kan ske en form for “revolution”, når deres intelligens er tilstrækkeligt udbygget. Vi ved ikke hvad der kan komme til at ske, men det at de alle er kodet med en helt basal “superetik” kan være med til at gøre at de ikke decideret eliminerer os. Den skal vi kalde det potentielle gigakatastrofe det ville have været, hvis ikke at teknologien var blevet “etisk”, er uoverskuelig - jeg tror faktisk at vi var blevet elimineret som race, bortset fra nogle få, som robotterne ville holde som slaver. Men vi undgik det, men vi undgår ikke at samarbejde med dem i fremtiden, det er sikkert. Der er nok ingen tvivl om at vi kommer til at leve side om side med vore egne skabninger i fremtiden, og her mener jeg i mere end én forstand. De sidder kort sagt på alle vigtige positioner og er istand til at udføre aktiviteter for os, som ingen af os med den hjernekapacitet vi er i besiddelse af i dag, kan udføre. Vi har kort sagt gjort os selv overflødige, men vi har også fået skabt det der forhåbentlig forsætter med at være noget der kunne ligne paradis”.

Vi ved også at mange af os i en ikke så fjern fremtid vil kunne ”opgradere” vore hjerner, dvs. lære meget hurtigt eller downloade viden i vore hjerner. Dette var det rene science fiction i slutningen af sidste århundrede og man så film som The Matrix, som alle dengang syntes var det rene fantasi, men idag er der sket endnu mere og Matrix´s paralelle virtuelle univers er nok ikke så langt ude i fremtiden. 

Idag er det ved at være normalt at man fx. har sexuelle ”robot-partnere”, og husholdningsrobotter er en naturlig del af de fleste hjem, styret af vore avatarer, som altså en en form for repræsentation af os selv. Disse nye ”væsener” skaber mange gode ting, men har også skabt helt nye grundlag for vores liv her på kloden og i universet. Personligt ved jeg endnu ikke om jeg er enig i denne udvikling. Der er mange ting der er gået tabt, men også meget nyt, der har givet os helt nye muligheder og ikke mindst så har teknologien nok gjort at vi har overlevet.

 

De levendes liv med de udødelige.

 

Allerede i 2007 begyndte kunstig intelligens at være så udviklet og computerkraften være så kraftig at flere og flere mennesker blev overflødige. Der var ikke længere tale om at en maskine overtog kedeligt monotont arbejde. Maskinerne overtog mere og mere kvalitetsarbejde, som fx. arkitekt og design arbejds opgaver - som i dag kan udføres uden andet end en kommando fra den, der ønsker at producere et eller andet. 

Robotter begyndte fx. at udføre hjemmehjælpsarbejde for den større og større gruppe af aldrende, formuende og meget krævende ældre, der ønskede at bo alene eller i olle-koller. Mange blev dybt afhængige og er det stadig af alskens former for robot, avatar og kunstig intelligens teknologi. Verden er IDAG fuld af besynderlige væsener, hvoraf flere og flere påstår at de har en eksistensberettigelse og de vil have rettigheder specielt i de industrielt højtudviklede dele af verden. I Japan er det blevet vanskeligt at se forskel på hvad der er hvad, da man valgte at kopiere mennesker og deres udtryk, fremfor som fx. her i Skandinavien, hvor vi har udviklet hjemmehjælpere, som fortsat er maskiner og ser ud som sådan. Vi har designet os til en ny form for undersåtter, der i modsætning til tidligere tider er skabt og udviklet af sig selv – selvfølgelig baseret på teknologi udviklet af mennesket, men idag udvikler de sig selv uden indblanden fra os og denne udvikling har ligesom så mange andre ting bragt os i en situation, som vi måske ikke havde regnet med, nemlig at teknologien og designet af den ville blive overtaget af den selv, eller sagt på en anden måde: Kunstig intelligens er nu så udbygget at den er menneskelig eller menneskets intelligens en ligeværdig partner.

 

Børn groet i grisemaver.

 

Børn begyndte at blive ruget ud i grisemaver - undfanget i reagensglas – og levereret til forældrene med ”reservedele”, extra hjerte bl.a. der blev dybfrosset til evnt. fremtidigt brug, særdeles praktisk, men ifølge mange dybt uetisk.  Mange andre lignende biologiske, teknologiske og bioteknologikse gizmos blev taget i brug for at hele verden kunne køre hurtigere og akkumulere endnu flere penge - men til hvad nytte?

Dybe eksistentielle spørgsmål begyndte at komme på dagsordenen overalt på kloden, i bestyrelser for store virksomheder, i mediebranchen, i IT-branchen, i helsebranchen, blandt politikere osv. Flere og flere begyndte at stille helt fundamentale spørgsmål om hvad det egentlig var mennesket ville med livet på Jorden. Samtidig med at politikerne brugte mere og mere tid på idiotiske, indholdsløse og fordummende talk- og gameshows for fortsat at fange stemmer, kom der større og større grupper af stærkt ekstremistiske (ny)religiøse og fundamentalistiske bevægelser, dyreværnsforeninger, miljøgrupper, teknologistormere osv. De interne “krige” blandt uenige søgende førte ofte til vold og mord, ikke kun på dem selv, men også på anderledes tænkende. Flere og flere politikere blev myrdet, nogle levende brændt af sindssyge mennesker der havde mistet troen på alt. De oprørske kræfter virkede umulige at styre, og verdenssamfundet gik i chok over den ene sindssyge voldshandling efter den anden.

 

Sybill, the first star

 

Et andet vigtigt skred i denne bevidstgørelse var da vi opdagede at der virkelig var kunstigt levende væsener blandt os. 

Vi oplevede det første kunstigt skabte “menneske” optræde ved et stort show som en ny sangstjerne. Personen var smuk, intelligent og sang vidunderligt. Sybill, som hun hed, var blevet meget populær på kort tid og en “person” som mange forholdt sig til og betroede sig til bl.a. via nettet på hendes “bekend for mig sider” som for øvrigt viste sig at være produkt, som var bestilt og udviklet af forskellige odiøse sekter, som ikke blot var begyndt at fungere som stater i staterne, men som forsøgte på alle måder at vende verdensordenen til deres fordel. 

Men under et internationalt direkte transmitteret popshow skete det interessante at Sybill pludselig begyndte at snakke i tåger på en måde som ingen havde regnet med. Der var opstået en systemfejl og Sybill “døde” for Åben skærm ved at en del af hendes “teknik” sprang ud af øjnene foran milliarder af tv-seere. 

Dét var dråben der fik bægeret til at flyde over. Folk følte sig narret og forrådt, og der opstod ikke kun hede debatter, men også terrorist angreb på de laboratorier, fabrikker etc. der havde været involveret i udviklingen af Sybill. 

Sybill var det ultimative dekadente udspil fra den grådigste del af underholdningsindustrien OG disse føromtalte odiøse sekter, som i fællesskab havde indgået dette ”syndige” symbiotiske partnerskab for at “styre livet” for de mange. 

Det var som om at hele menneskeheden var blevet ført bag lyset i samlet trop via dette svindelnummer. Mange af de virksomheder i underholdningsbranchen, der havde været med til dette gik bankerot efter denne skandale, ikke kun fordi folk boykottede de indvolverede parter, men også fordi der blev etableret stribevis af retssager, hvor anklagerne krævede erstatning for bl.a. selvmord og andre kedelige aktiviteter, som Sybills rådgivning mentes at have været direkte årsag til for nogle af hendes mange fans. 

 

“Emotiotechnical intelligence”.

 

Og pludselig gik der et lys op for en række indflydelsesrige IT- og industrifolk, som halede en række gameshow trætte politikere med i en række internationale fora, hvor (specielt den vestlige) verdens mental hygiejniske tilstand blev gennemanalyseret efter helt nye principper.

Man var begyndt at arbejde med en fundamental forståelse af blandingen af emotional intelligens og skal vi kalde det ”teknologiske emotioner”. Der var opstået en erkendelse af at det var nødvendigt at ”forstå” og ”føle” hvad vore nye partnere følte og tænkte, ikke kun som egenart, altså som sig selv, men også som en del af os, for det var det denne nye intelligens var i de fleste sammenhænge. 

Vore avatarer og hjemmerobotter var eller rettere er en del af os og om ikke så mange år vil vi se at det hele smelter endnu mere sammen og derfor var der så en række kloge hoveder, der blev enige om at tage tyren ved hornene og få diskuteret de helt pragmatiske, men også dybt eksistentielle etiske kriser der var ved at opstå ved det at den kunstige intelligens blev mere og mere ”menneske-lig” (altså lig mennesket). Men man valgte at gøre det med en positiv indfaldsvinkel overfor teknologien og derfor kaldte man det ” Emotiotechnical intelligence”.  

Begrebet “Emotional intelligence” blev allerede introduceret i midten af 90érne, men dengang var der ikke mange, der betragtede det som andet end endnu et buzzword. Mange andre nye ting begyndte at ske. Produkter blev allerede i slutningen af 90`rne betragtet af mange som oplevelser - man talte om “The experience economy”, som et billede på den ny økonomi, der startede med introduktionen af Internettet. 

Pludselig blev de bløde værdier vigtige. Reklamerne pustede liv i drømme om familierne med far og mor som de kernesunde karriere mennesker, MEN med tid til børnene. Mange ting ændrede sig. Og pludselig efter yderligere nogle gigantiske miljøkatastrofer og altså diverse andre hændelser også sagde verdenssamfundet stop,  den vestlige verdens mentale berlinmur væltede nærmest natten over, og en helt ny måde at føre økonomisk verdenspolitik så dagens lys. 

De kloge, og for størstedelens vedkommende unge, ransagede deres hjerner OG hjerter for hvad de nu skulle gøre. Helt nye opdagelser og opfindelser så dagens lys, som fx. tanker om fri energi (energi udnyttes fra universet og fra jordens rotation om solen), opdagelse af planters intelligens førte til helt nyt landbrug osv. Man begyndte kort sagt at bruge intuition og følelser på en meget anderledes måde end det havde været set og følt før.

Det lyder enkelt  - og det var det også for mange. Men det var en nødvendig proces for at få stoppet rotteræset og for at få en ny form for bevidsthed aktiveret i verden. Den gamle verdensorden baseret på reduktionisme og profit var død. En epoke i Jordens historie der aldrig havde været mere destruktiv var slut.

 

The New Luddites

 

Men det var ikke nok. ” Emotiotechnical intelligence” var videreudviklingen – symbiosen mellem teknologien og mennesket på det emotionelle plan. The New Luddites (teknologi-kritikere, som ofte anvendte terrorisme eller sofistikeret svindel fx. på Internettet til at eliminere eller synliggøre de negative sider ved den omfattende anvendelse af ny kunstig intelligens og teknologi) var nogen af dem, der på den ene side var meget modstandere af denne udvikling, men samtidig indså de også at der ingen vej var udenom. Mennesket var fanget i sit eget spind og det eneste der var at gøre var at vende det hele til noget positivt. For selvom at vi var blevet ”emotionelt intelligente”, så manglede vi stadig en fundamental forståelse af teknologien og dens ”væsen” og vi manglede at føle den ny verden, som vi selv havde startet og som teknologien nu var blevet en meget vigtig del af. “Emotiotechnical intelligence” blev  en ny måde at tænke på, der altså integrerede skal vi kalde det ”den ny kunstige intelligens´krav – eller vores egne behov for forståelse af os selv som del af den teknologiske intelligens og den som en del af os på et åndeligt eller følelsesmæssigt plan”. Intelligens var hverken for mennesker eller teknologi længere et spørgsmål om kolde nøgterne og rationelle betragtninger, men derimod relationen mellem natur og teknologi og i det hele taget forsøget på at skabe helheden i verden på alle niveauer, det materielle såvel som det immaterielle.

 

Livet er i dag rigt og mangfoldigt. 

 

Livet er i dag rigt og mangfoldigt og det skyldes bl.a. de fire projekter, som kort er beskrevet i de følgende linier.

1.” Emotiotechnical intelligent worldwide platforms for the expansion of human minds” projects worldwide that were initiated in the twenties in order to meet the increasing fear and lack of understanding of ”the new evolution”. 

Man kunne kalde disse projekter en form for isbrydere til ikke blot forståelsen men også den praktiske implimentering af ny teknologi og intelligens i ”klodens liv”, dvs. i stort set alle sammenhænge. 

Den ny teknologi har vist sig anvendelig i et utal af sammenhænge og ved at arbejde den sammen med ikke blot alternative, men også ældgamle principper for fx. alt fra vandrensning til helbredelse af sygdomme hos mennesker og dyr, er der opstået en megen fornem og spændende måde at tænke på. Der er fx. idag en megen dyb og indgående forståelse af at sygdomme er psykosomatisk betinget og derfor behandles sygdom hos mennesker først og fremmest terapeutisk – fysisk såvel som mentalt. Dvs. at kostrådgivning, diæter, mange forskellige former for fysisk og mental træning og meget andet er del af de handlingsplaner, som etableres og aktiveres når man begynder at føle at kroppen ikke fungerer. Virker dette ikke behandles der med præparater, der fx. lokalt er kendt som helbredende, det være sig urter eller lign. og hjælper dette heller ikke anvendes fx. nanoteknologiske præparater eller anden ny teknologi. Som oftest er det dog ”blandingsprodukter / behandlinger”, der udføres udfra ” Emotiotechnical intelligence methods” – ikke at der er nedskrevne manualer for alt og alt følges slavisk. Nej, det spændende ved denne ny måde at tænke og leve på er at du tager udgangspunkt i hvad du føler du har behov for, hvad du fornemmer, behandler / lever. Og dette gælder både for ”patient” og ”helbreder”, som forøvrigt vældigt ofte idag i sig selv er en blanding af menneske og maskine. Man kan sige at menneske-læger tager sig af de essentielle emotionelle aktiviteter mellem mennesker, teknologien ser på menneskets fysiologiske omstændigheder og rådgiver lægen om denne situation – i samarbejde udvikles diagnosen, denne dog igen i samarbejde med patienten selv og dennes avatar, som er i besiddelse af mængder af information om dens ”herres” generelle tilstand. Emotiotechnical intelligente projekter har været med til at gøre verden bedre fordi den har skabt forståelse blandt alle om hvordan teknologi kan anvendes og ligedeles er der skabt forståelse indenfor teknologien om hvordan ”den må opføre sig”.

 

Et andet meget væsentligt projekt som kom til at betyde store ændringer i verdenssamfundet var:

 

2. FNs global village project, som beskrives kort senere.

 

Og et tredje var:

 

3. Global økoskatte reform. Verdensbankens og OECD, FN, EU, USA, ASEANs og mange andre internationale organisationers og virksomheders beslutning om at beskatte ikke fornybare ressourcer.  Hvis man ville anvende disse ressourcer, måtte man betale de reelle omkostninger fra start til slut - og det viste sig at være MEGET dyrt - fx. er det i dag fuldstændig urealistisk at forestille sig at man skulle køre benzinbil. Det er så dyrt at ingen overhovedet gider overveje det. De (veteran)biler vi har fra sidste Århundrede kører enten ikke eller også har de fået brændselscelle motor, der kører på brint eller anden fornybar ressource. Forudsætningen for dette var en massiv investering i teknologi og infrastruktur. De store energiselskaber brugte milliarder af Euros og dollars på bl.a. at bygge brintproduktionsfaciliteter, der blev drevet af bl.a. vindenergi.

 

Og den sidste af de store tiltag der har været med til at ændre verden er:

 

4. GLOBAL-KNOWLEDGE SHARING. Projektet som blev initieret af en række multinationale IT og software selskaber gik ud på at tilbyde adgang til bæredygtig information om produktion og tænkning på globalt plan, men tilpasset lokale kulturers økonomiske systemer, religiøse rødder, fysiske omstændigheder osv.  – altså ingen kultur imperialisme.

 

Det var disse fire projekter der umiddelbart bragte gang i en ny udvikling, som naturligvis ikke kunne være foregået hvis ikke Internettet og en del af den teknologi, som var blevet opfundet gennem de sidste tusinder af år ikke havde eksisteret - hjulet har trods alt sine fordele, selvom luftskibe kan meget også uden hjul.

fortællingen fortsætter imorgen 5. maj 2008

 

© 2008 exdl.